Der er rigtig mange gamle ting, der har "noget" over sig. Det kan være slitage, som næsten umuligt kan efterlignes, og fortæller en historie om at have været brugt. Det kan også være lækre udskæringer, der fortæller om godt håndværk, hvor man ligefrem kan fornemme tiden og stemningen på værkstedet.
Alderen og en tilfældig opbevaring medfører dog ofte, at kassen, knagerækken eller skabet skal repareres og renoveres for at blive brugt i en ny og trendy indretning. Her er eksempler på processen fra fund til færdig bearbejdning.
Vægskab gennemgår en forvandling
På et loppemarked i Frankrig stod dette vægskab. Det havde nogle gode mål og designet var ret lækkert, men hænglerne var rustne og lågens glas gået itu. Med reparation af hængsler, glas, lågens slå af træ og et nyt udtryk med kalkmaling fremstår det nu renoveret og brugbar i en ny indretning.